Om Psykolog Stine Bloch

Jeg har mere end 20 års erfaring som psykolog.
Jeg er oprindeligt uddannet fra Københavns Universitet, og er i dag klinisk psykolog.

Tryghed og støtte gennem livets udfordringer

Siden starten af min karriere har jeg arbejdet indenfor et bredt felt af områder:
I mange år har jeg hjulpet børn, unge og familier i kriser og med sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder. Det har ofte været problemstillinger med børn og unge, der rammes af skilsmisser, mobning, ensomhed, dødsfald, omsorgssvigt og relaterede problemstillinger. Jeg har arbejdet i det nuværende Familieretshus med skilsmisser som børnesagkyndig rådgiver, og jeg har været tilknyttet byretterne som børnesagkyndig dommer i forbindelse med tvangsforanstaltninger.

De seneste 10 år er jeg begyndt at arbejde med voksne i krise både privat og i arbejdslivet. Det er kriser, som skilsmisser, sammenbragte familier, dødsfald, stress, afskedigelser, samarbejdsproblemer og overfald.

Jeg arbejder både med individuelle forløb, forældresamtaler og familiesamtaler. I forløb med hjemmeboende børn er forældrene en vigtig ressource i forløbet og deltager i en del af forløbet og altid ved den indledende samtale.

Samtaler kan foregå både på dansk og engelsk.

Privat bor jeg i en sammenbragt familie med fire dejlige teenagere. Jeg har klinik i forbindelse med mit hjem.

Ring nu +45 28 70 68 00